For at følge lidt op tråden fra sidste indlæg, med hvordan og hvornår Danmark får sin første verdensmester. Så fik jeg bekæftet igen igår, at der ikke kun findes en vej og en livsstil for at opnå titler.
Jorge Cifuentes, Juan Nayib Tobon og Diego Rosero har alle været verdensmestre op til flere gange, og er nogle af de stærkeste skatere på speedskating scenen i øjeblikket. Men netop de tre har hver deres helt eget forhold til træning, og udgør hver deres profil som, jeg efterhånden er stødt på mange gange også i Danmark.
Diego Rosero: er arbejdshesten, som ikke springer en eneste træning over. Han optager alle sine træninger med pulsur, og er meget nøjsom med at spise rigtig, sove rigtig og generelt altid være frisk til træning.
Juan Nayib Tobon: er lige modsat Diego. Nayib lever en meget sydlandsk afslappet tilværelse uden for meget stress og ikke de store bekymringer omkring træning, kost osv.. Nayib er en livsnyder, der tilfældigt er pisse god til at køre på skøjter. Der er dog heller ikke altid, vi ser ham til træning. Hvis han ikke lige føler for det, ja så går det nok.
Jorge Cifuentes: har begge dele. Han er en livsnyder med pli. Han kan også godt lide den afslappet tilværelse, men har alligevel et struktureret forhold til træningen. Derfor er Cifuentes der også til hver eneste træning, men han er også den sidste til at komme på banen og den første til at gå af.
Jeg blev meget bevidst om dette igår aftes, da vi alle skulle i byen og spise. Her kom deres profiler meget til udtryk. Da der var cykling i morges kl. 05.30 vælger Diego at tage hjem lige efter spisning. Nayib, Cifuentes og mig tar i byen, og vi ender med først at komme hjem kl. 03.30. Nayib siger med det samme at han dropper træningen i morges så han kan sove længe, mig og Cifuentes aftaler at mødes kl. 05.30 for at træne.
Så blot en lille historie fra de varme lande, der endnu engang bekræfter at der findes mange veje til sejr og titler, og ingen er bedre end andre. Det kommer helt an på hvem man er, og hvad der er bedst for en selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar